Når dit barn møder ind om morgenen, vil der være en voksen til at tage imod ved vores ”morgenbord” lige inden for døren. Her hygger vi os og spiser morgenmad, hvis der er behov for det. Børnene kan lege frit i fællesrummet indtil den næste voksne møder ind og giver mulighed for at lege andre steder indtil der er samling/morgensang. Efter morgensamlingen får børnene formiddagsforfriskning og derefter er der planlagte aktiviteter. Når aktiviteterne er slut, spiser vi madpakker. De børn der skal sove lur puttes og de øvrige går på legepladsen et par timer. Om eftermiddagen er der mulighed for at lege inde og ude.

På vores opslagstavle kan du se, hvilke aktiviteter og emner, vi arbejder med for tiden.

Børn

Børn udenfor

Skiftetøj

Når dit barn begynder i børnehaven, er det vigtigt at have ekstra tøj med og at der er navn i alt. Der vil være en kasse til skiftetøj på hver garderobeplads. Det er vigtigt, at der bliver tjekket op på kassen så vi sikrer, dit barn har det med, det skal bruge. Forældre er selv ansvarlige for, at barnet har det nødvendige med.

Det er godt at have praktisk og slidstærkt tøj med, da vi leger meget både ude og inde. Som en del af deres udvikling skal børnene lære at håndtere tøjet selv og derfor anbefaler vi at undgå snørebånd, indviklede lukninger og tøj, som er svært for børnene at tage af og på. Af hensyn til sikkerheden skal tøj ikke indeholde snore.

Dit barn får brug for:

Bukser
Trøje
Undertøj
Strømper
Hjemmesko
Regntøj
Gummistøvler
Sovebamse
Evt. tøj til at sove lur i
Evt. savlesmæk 
Bleer
Evt. creme

Efterår/vinter

Termotøj/flyverdragt
Vinterstøvler
Hue og vanter

Forår/sommer

Jakke/ overtøj
Solhat
Solcreme