Hammerum Friskoles Børnehave er en lille børnehave med plads til 50-60 børn. Børnehaven bygger sit virke på det Grundtvig/Koldske grundsyn, hvor ligeværd, frihed og ansvarlighed udgør rammerne for, at forskellige mennesker med forskellige livssyn kan mødes i et forpligtende fællesskab med fokus på trivsel og tryghed for den enkelte. Tillid, åbenhed, samtalen og respekt for den enkelte er grundlæggende værdier for os i en hverdag hvor nysgerrighed, leg og en positiv samværskultur er med til at danne det enkelte barn.
I hverdagen prioriter vi legen, et positivt pædagogisk læringsmiljø og børnefællesskaber med udgangspunkt i et barnesyn, hvor hvert enkelt barn har værdi i sig selv. Vi ønsker at give børnene en hverdag, hvor de oplever glæden ved musik, sang og bevægelse. Vi ønsker at fortælling og sang er gennemgående aktiviteter i både skole og børnehave. Desuden ønsker vi at give børnene mulighed for at fordybe sig i naturen og kreative aktiviteter. Vi har mulighed for at benytte os af skolens bus til ture ud af huset.
Vi arbejder ud fra en undersøgende og legende tilgang til læring og ønsker at fremme børnenes livsglæde ved at lave aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at bruge deres hænder, krop og alle deres sanser, når de skaber deres eget udtryk eller bliver nysgerrige på noget nyt. Det er vigtigt for os at sikre gode og trygge overgange for børnene fra såvel vuggestue til børnehave som fra børnehave til skole. Børnene vil opleve en hverdag, hvor skolens muligheder på forskellig vis