Rammen for udskolingen på Hammerum Friskole er tilpasset med høj grad af fokus på gensidig respekt og tillid i samspillet mellem eleverne og lærerne. Præcis som i relationen mellem undervisningen og det sociale samvær.
Vi bakker op om faglige og sociale udfordringer, så alle eleverne får chancen for at blive hørt, føle sig mødt og får muligheden for at udvikle sig faglig, personligt og socialt i en tryg ramme med velkendte voksne.
Vores erfaring viser, at også store børn er forskellige, har forskellige behov og står på vippen til voksenlivet. Undervisningen består af velkendte rutiner, trygge rammer og en alsidig undervisning, som prioriterer både bevægelse, forskellige arbejdsformer og læringsstrategier. Eleverne bliver også introduceret til demokratiske dannelse, kritisk sans og medindflydelsen på deres egen hverdag – alt det, som motiverer langt størstedelen af unge på den alder.
I udskolingen er programmet propfyldt – på den gode måde. Udover fokus på faglighed og afgangsprøverne i 9.klasse, bruger vi også tid på at ruste eleverne til fremtiden. Vi vægter, at eleverne kommer i erhvervspraktik, på intro-kurser ifm. ungdomsuddannelserne, på virksomhedsbesøg og får en fornemmelse af livet efter Hammerum Friskole.
Desuden krydrer vi udskolingslivet med en skitur og en sprog- eller kulturrejse til en storby i Danmark, Skandinavien eller Europa.