I børnehaven vil børnene opleve mange typer af fællesskaber. Der er interessefælleskaber, forpligtende fællesskaber og fællesskaber som er små eller store. Vi er en afdeling af skolen og børnene vil opleve at komme på besøg til morgensang engang i mellem, at være med til skolens arrangementer som julemarked, høstfest, sommerfest og lignende. Børnehave vil også have sine egne arrangementer. Der vil blive knyttet venskaber på tværs af alder i både leg og læring.